Stress:

Stress er en medfødt egenskab, som skal gøre os i stand til at mobilisere ekstra styrke og få os til at præstere maksimalt i farlige situationer. Stress er helt okay i korte perioder, hvor vi har brug for at præstere og når stressen aftager igen, når vi er i mål med opgaven. Problemet opstår når vi er stresset i længere perioder og vores nervesystem ikke får lov til at falde til ro igen.

Stress eksisterer rigtig meget i vores tanker og handler derfor ikke altid om, at vi har for meget at se til. Vi er tænkende intelligente væsner. Vi kan som det eneste pattedyr have forestillinger om fremtiden grundet tidligere erfaringer. Vi er født til at kunne bekymre os om sandsynlige og ikke sandsynlige scenarier. Vi leder hele tiden efter det værst tænkelige og det gør vi fordi det var nyttigt i urtiden, så vi var klar til de livsfare, der kune opstå. I den moderne verden er der konstant noget, vores urhjerne kan bekymre sig om. Frygten flytter ind i hovedet og kører 24/7, idet urhjernen ikke forstår, at de ting vi egentlig bekymrer os om nu, ikke er livsfarlige som de var i urtiden og det derfor ikke sikrer vores overlevelse at bekymre os men i stedet er med til at give os stress.

Vi forsøger at indordne os med uhensigtsmæssige overlevelsesstrategier, for at passe ind, have styr på det hele, at sikre os at de andre kan lide os, være en god forældre mm. Både disse overlevelsesstrategier og bekymringstanker kan føre til langvarig stress.

Ofte er den stressramte den sidste der opdager, at han/hun er stressramt, indtil de ikke længere kan fungere i hverdagen. Det kan være svært at acceptere, at man er ramt med stress, men jo før man anerkender det og søger hjælp, jo hurtigere kan man få det godt igen og få en forståelse for, hvorfor man blev ramt af stess til at starte med.